|
Vejledning i daglig meditation
Den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer var leder af den tyske bekendelseskirkes præsteseminarium. Han anbefalede de studerende at bruge en halv time om dagen til stille meditation. Men de studerende fandt det svært at meditere. Nogle faldt i søvn, andre henfaldt til dagdrømme eller gav sig til at arbejde på deres prædikener. Derfor udarbejdede Bonhoeffer følgende vejledning, der blev nedskrevet af en af de studerende og publiceret i 1936. Teksten bringes let forkortet.
1. Hvorfor mediterer jeg?
- Fordi jeg er kristen. Hver dag, hvor jeg ikke er trængt dybere ind i Guds ord i den hellige skrift er spildt for mig. Kun på Guds ords faste grund kan jeg tage de skridt, jeg skal. Men jeg lærer som kristen ikke den hellige skrift at kende på anden måde end ved at lytte til forkyndelsen og ved den bedende omgang med den, som kaldes meditation.
- Fordi jeg har brug for disciplin i min bøn. Vi beder gerne, som vi er i stemning til det: kort, langt eller slet ikke. Det er vilkårlighed. Bønnen er ikke et frivilligt offer til Gud, men en tjeneste, vi skylder ham. Bøn er dagens første tjeneste for Gud. Gud venter på, at vi tager os tid til denne tjeneste. "Tidligt om morgenen råber jeg om hjælp, jeg sætter mit håb til dit ord. Mine øjne er vågne i nattetimerne, og jeg grunder over dit ord"(Sl. 119,147f.)
- Fordi jeg behøver hjælp imod det gudløse hastværk og den uro, som bringer mit arbejde i fare. Kun ud af Guds ords ro kommer den rette hengivne tjeneste i dagens løb.
2. Hvad vil jeg med meditationen?
I alt fald ønsker vi at rejse os anderledes fra meditationen, end vi satte os hen. Vi ønsker jo at møde Kristus i hans ord. I en længsel efter at høre, hvad han i dag vil...skænke os gennem sit ord, går vi til teksten... Læg hver morgen alt, hvad der bevæger dig, beskæftiger dig og trykker dig, over på ham, før nye byrder bliver lagt på dig. Spørg dig selv, hvad der endnu hindrer dig i at følge ham og gør ham til herre over det, før nye hindringer stiller sig i vejen. Fællesskabet med ham, hans hjælp og hans anvisninger for dagen gennem ordet, det er målet. Så kan du på ny begynde dagen styrket i troen.
3. Hvordan mediterer jeg?
Der findes en fri og en skriftbunden meditation. For at bevare troens vished i bønnen og også for at disciplinere tankerne råder vi til at anvende den skriftbundne meditation.
Som et kært menneskes ord kan følge dig hele dagen, sådan skal skriftens ord uophørligt klinge i dig og arbejde med dig. Som du ikke plukker et elsket menneskes ord fra hinanden, men tager det til dig, som det er sagt til dig, sådan skal du tage skriftens ord til dig og overveje det i dit hjerte, som Maria gjorde (Lk.2,19.51). Det er meditation.
Når tankerne under meditationen går til mennesker, som står os nær eller til nogen vi er bekymrede for, så bliv der. Her er det rette sted for forbønnen. Bed derfor ikke i almindelighed, men bed specielt for de mennesker, som er lagt hen til dig
Vi begynder meditationen med bønnen om Helligånden, og vi beder om den rette koncentration for os selv og for alle dem vi ved også mediterer. Så vender vi os til teksten. Ved meditationens slutning vil vi være så vidt at vi af et fuldt hjerte kan bede takkebønnen.
Erfaringen viser, at det er godt at anvende en tekst på 10-15 vers en uge igennem. Det er ikke godt at meditere over en ny tekst hver dag. Det skyldes at vi ikke altid har den samme modtagelighed, og at teksterne som regel rummer alt for meget. Det kan være en stor hjælp, hvis et fællesskab er enige om at samles om den samme tekst hver uge.
Meditationen finder bedst sted om morgenen før arbejdets begyndelse. En halv time vil være det minimum af tid, som en meditation kræver. Det er en forudsætning, at der er fuldstændig ydre ro, og at man ikke lader sig aflede af noget som helst.
4. Hvordan overvinder vi meditationens vanskeligheder?
Den der for alvor underkaster sig den daglige meditationsøvelse, vil uvægerligt inden længe møde store vanskeligheder. At meditere kræver øvelse i lang tid og i alvor. Her gælder det først og fremmest: Bliv ikke utålmodig med dig selv. Bliv ikke forkrampet i fortvivlelse over din adspredthed, men sæt dig hver dag hen og vent meget tålmodigt. Når tankerne igen og igen går deres egne veje, så søg ikke krampagtigt at holde dem fast. Det er ingen skade til at lade dem løbe derhen, hvor de gerne vil, men tag så det sted eller de mennesker, som tankerne går hen til, ind i din bøn. Således finder du tilbage til din tekst, og de minutter der går med sådan en afstikker er ikke spildt og behøver ikke bekymre dig.
Der er også mange hjælpemidler, som den enkelte kan bruge imod sine vanskeligheder:
Igen og igen at læse det samme skriftord, at nedskrive tankerne, fra tid til anden at lære versene udenad....
Bag alle vanskeligheder og al rådvildhed ligger i grunden vores store nød i bønnen: Alt for længe har mange af os været uden enhver hjælp og vejledning. Her imod hjælper intet andet end trofast og tålmodigt at begynde forfra på den allerførste øvelse i bøn og meditation.
Selvom vi ikke ved hvad vi skal bede om og ganske taber modet over det, så ved vi dog, at Helligånden går i forbøn for os med uudsigelige sukke (Rom 8,26).