Af Elisabeth Arendt
Skovhuset er for mig forbundet med mange små og store ritualer. Et af dem er et renselsens bad i Nedenskov Sø. Hver gang jeg med langsomme skridt vader ud i søen for at nå så langt ud, at jeg kan tage de obligatoriske svømmetag, tænker jeg på en særlig historie fra Emil fra Lønneberg. Fra dengang, hvor Emil havde lavet så mange skarnsstreger på en dag, at han havnede hele tre gange i værkstedet. Hverdagens hamsterhjul kan nogle gange have den samme virkning på mig, som værkstedet har det på Emil. Når Emil sendes ud i værkstedet på grund af sine skarnsstreger, sidder han og snitter sine træmænd. Sådan kan dagligdagen også for mig opleves som en evindelig produktion af forskelligformede træmand.
Den her dag, hvor Emil havner tre gange i værkstedet, sættes krogen til værkstedet på både udvendigt og indvendigt. Det bliver aften og Emil sidder fortsat og surmuler i værkstedet. Da hører han sin bedste ven, Alfred, synge for tjenestepigen, Line. Med ét længes Emil ud – på samme måde som jeg kan længes ud til Skovhuset, når travlheden har sit tag i mig. Hans længsel bliver så stor, at han stemmer imod de sodede skorstensvægge og kravler op og ud ad skorstenen. Kulsort sætter han sig på toppen af skorstenen. Da Line ser ham, løber hun væk af skræk for, at han er et spøgelse. Men Alfred kender godt sin Emil. Han går hen og stiller sig under værkstedsgavlen. Trygt hopper Emil ned i favnen på ham. Sammen løber de to ned til åen og bader.
”Du og jeg, Alfred” siger Emil, mens alt det sorte vaskes af ham.
”Ja, dig og mig, Emil” svarer Alfred, i skæret fra den brede, blanke månebro.
Når hverdagens mange opgaver har gjort mig lige så sort i sindet, som Emil var sort af skorstenssoden, kan det føles som en sand indre og ydre renselse at tage de første svømmetag i Nedenskov Sø.
”Du og jeg, Guds skønne natur” tænker jeg, mens jeg svømmer ud mod søens midte.
Og det er som om, at søens klare, blanke og rene vand svarer mig med sin stille klukken, ”Ja, dig og mig, Elisabeth, Guds enestående skabning”.

Nedenskov Sø
Søen ligger cirka 2 km vandretur fra Skovhuset. Søen er en af Danmarks reneste søer. Den er omgivet af store løvtræer. På den vestlige side af søen er der en offentlig tilgængelig badebro. På den østlige side kan man gå ud i søen fra den lille sandstrand, som ses på billedet.