At holde retræte i Skovhuset

Af Marianne Holdt Jørgensen

Min søster, Kirsten H. Jørgensen, og jeg er nogle af de ”nye” retræteledere. Vi har mange års erfaringer som retrætedeltagere. Jeg har været i Skovhuset flere gange, på Aadalen, Løgumkloster og Liagård i Norge. Skovhuset er noget særligt, fordi det er en lille gruppe, og vi er mere sammen om det med at hjælpe i køkkenet og slutrengøringen.

Det kan være svært at høre Guds stemme i den travle hverdag. Så kan man jo vandre en tur eller tage alene i sommerhus, men det er noget særligt at være sammen med andre i stilhed. Det hjælper en med at koncentrere sig.

Jeg har i min trosvandring savnet at have nogle at tale tro med. Finde ”medvandrere”. Det er her, min søster og jeg har ”tvistet” retrætekonceptet lidt. I vore retræter er der både stilhed og deling. Vi har på vores retræter holdt ét oplæg hver (lørdag formiddag og aften), og vi har haft andagter, Taizé sange og meditativ dans, som man kan deltage i, hvis man har lyst. I forbindelse med oplæggene har vi givet mulighed for at dele trosoplevelser med hinanden. Vi har styret, så det ikke er blevet en diskussion, men en deling. Vi har forsøgt på vores retræter at skabe et rum, så ingen føler sig presset til at sige noget, hvis man ikke har lyst.

Det har virket stærkt at kunne se hinanden og være hinandens medvandrere. Vi har savnet dette på andre retræter, hvor man er sammen i stilhed og forlader hinanden igen uden at have en fornemmelse af, hvad der er sket med den enkelte.

Vi har også givet deltagerne mulighed for at få en personlig samtale. Men det behøver man ikke at tilbyde som retræteleder, hvis man ikke føler, man har kompetencerne til det.

Vi har holdt 2 retræter indtil nu. Den første handlede om ”Vandring med Gud” fortolket ud fra Emmausvandringen og salme 139, og den anden ”Fra mørke til lys” handlede om, hvor Gud er i lidelsen og i lyset.

Det praktiske har fungeret, fordi vi var 2. Vi havde lavet maden på forhånd, så det var nogenlunde nemt at gå til.

Det har været så givende for os at holde retræte, at vi vil holde en ny til foråret. Den næste skal handle om ”Tilgivelse og forsoning”. Vi glæder os!