Af Elisabeth Arendt
Mens pindsvin, flagermus og hasselmus bygger huler og går i vinterhi, egern og grævling sover deres tunge vintersøvn i de koldeste dage, løber vi mennesker ofte alt for stærkt gennem vinteren. December kalder på tusindvis af gøremål og sociale arrangementer op til jul. I januar skal vi indhente det forsømte på arbejdet eller i hjemmet. Sjældent giver vi os selv lov til ligesom dyrene at gemme os i huler eller sove tungt og længe i vinteren. I stedet knokler vi derudaf, selvom vinterens mørke gør os både mentalt trætte og fysisk udmattede.
Trænger du til at gå i vinterhi nogle dage og sove en dyb vintersøvn, så er Skovhuset det skønneste sted at søge hen. Skovhuset ligger som en hyggelig hule mellem høje graner og inviterer os især om vinteren til at skrue ned for tempoet og vende blikket indad. Når mørket sænker sig over Skovhuset er det virkeligt mørkt, medmindre det er en stjerneklar nat, hvor himlens mange lyslegemer glimter ned til os. Inde i Skovhuset knitrer ilden i brændeovnen og hensætter os sammen med omgivelser til lejrbålenes og eventyrernes tid. I Skovhuset kan du sænke skuldrene for en stund, sove længe, lade dig varte op både med fysisk og åndelig føde. I Skovhuset kan du næres af det stille åndelige fællesskab med Gud og med din næste.
