På denne retræte giver vi særlig plads til alt det ved nytåret, som kalder på eftertanke og refleksion. Dagene vil være kendetegnet af stilhed, enkle måltider og fælles andagter — og sammen vil vi skabe en anderledes nytårsaften.
Vi kommer hver især med vores bagage fra det gamle år — af glæder og sorger, taknemmelighed og bekymringer — og vil gennem stilheden og andagterne lægge både det gamle og det nye år i Guds gode hænder.
Selve nytårsaften holder vi et festmåltid, hvor stilheden brydes. Der bliver også mulighed for at dele minder og øjeblikke fra året, der gik - samt drømme, håb og længsler for det nye år. Vi får bobler og kransekage, og selve årsskiftet markeres med midnatsbøn og sang i andagtsrummet.
Hjerteligt velkommen til en anderledes nytarsfejring!
Dato:
29. december 2023 - 1. januar 2024
Arrangør:
Preben og Britta Klitgaard
Pris:
1.300,00 kr.
Tilmelding
Tilmeldingen er gældende, når både tilmelding og betaling er modtaget. Herefter modtager du et deltagerbrev som bekræftelse på tilmeldingen.